Gårdbiogas ::: økonomi - biogasprocessen - præsentation af anlæg

Ihr Browser unterstützt keine Frames! <h1>Oplysning om gårdbiogas, priser og driftsøkonomi, Hvilke regler er der? Hvordan fremstilles biogas? Mange danske gårdbiogasanlæg </h1> <br><h2>Biogasprocessen</h2><br> Dannelse af biogas sker ved mikrobiel nedbrydning af organisk stof under iltfrie (anaerobe) betingelser, og processen sker naturligt mange steder i naturen, f.eks. i koens vom. Et biogasanlæg kan derfor sammenlignes med en komave, og anlægget skal "fodres" på samme måde som en ko. Processen er kompliceret og involverer mange forskellige bakterier. Forenklet kan den skematisk beskrives som i nedenstående figur: <br><h2>Vigtige procesfaktorer </h2><br> Nedenfor er nævnt en række vigtige forhold for biogasprocessen <br><h2>Vigtige driftforhold</h2><br> Ved drift af et biogasanlæg er der i øvrigt en række forhold, der skal iagttages: 1. Tørstofindhold. Danske biogasanlæg opererer udelukkende med gylle, men det er mest af hensyn til pumpbarheden. Normalt må tørstofindholdet af den grund ikke overstige 8 - 10 %. 2. Omrøring i biogasreaktoren er nødvendig for at undgå for kraftig svømmelagsdannelse. 3 Podning. Ikke alle organiske materialer indeholder tilstrækkeligt mange metanbakterier, og for at få et nyt anlæg hurtigt igang, er det derfor ofte nødvendigt at pode med bakterier tilvænnet den aktuelle temperatur. 4. Organisk belastning. Metanbakterier vokser temmelig langsomt,så påfyldning af friskt materiale må ikke foregå hurtigere, end bakterierne kan nå at følge med. I modsat fald risikerer man at skylle bakterierne ud med det afgassede materiale, og processen vil så gå i stå. Skiftes fra et materiale til et andet, skal denne ændring ske langsomt for at give bakterierne tid til at tilvænne sig det nye substrat. 5. Opholdstid. Jo sværere nedbrydeligt materialet er, des længere skal opholdstiden i reaktoren være. <br><h2>Landbrugsmæssige forhold ved anvendelse af afgasset gylle</h2><br> Afgasset gylle besidder en række landbrugsmæssige fordele, som ubehandlet gylle ikke er i besiddelse af. Desværre er der også nogle få ulemper, men disse kan med lethed imødegåes ved en relativ beskeden indsats. <br><h2>Priser og Driftsøkonomi</h2><br> Investeringen i et biogasanlæg er normalt en stor udgift; derfor er det vigtigt at vide, hvilke indtægter og besparelser der kan opnås med en sådan investering. De fleste biogasanlæg bygges i dag med en gasmotor, der omsætter biogassen til både el og varme. Værdien af el- og varmeproduktionen varierer fra anlæg til anlæg, alt efter de lokale forhold, sådan som det fremgår på de efterfølgende sider. Den producerede energi kan enten bruges indenfor landbrugsejendommen eller sælges. Ved salg fastlægges værdien af energiproduktionen gennem salgsprisen. Ved anvendelse indenfor bedriften fastlægges prisen ud fra, hvad det alternativt ville koste at købe en tilsvarende energimængde. Værdien afhænger i så fald af, hvilken energiform, der fortrænges. Ved privat anvendelse af el og varme svarer værdien til den alternative købspris incl. moms og afgifter. Hvis energiproduktionen fra biogas anvendes privat skal der ikke betales afgift, og besparelsen bliver ikke beskattet. Ved erhvervsmæssig anvendelse af den producerede el og varme fastsættes værdien til den alternative købspris excl. moms og energiafgifter, men incl. den del af CO2-afgiften, som ikke er fradragsberettiget. I forbindelse med den driftsøkonomiske vurdering skal man være opmærksom på de driftsudgifter, der vil blive. Det er elforbrug til gyllehåndteringen ved biogasanlægget, motorservice og andet løbende vedligehold samt forsikring, abonnement på elsalgsmåler og tidsforbrug til pasning af anlægget. <br><h2>Elafregningsforhold</h2><br> Elafregningen finder i øjeblikket sted efter bestemmelserne i "Bekendtgørelse nr. 786 af 21/8-2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter." Med denne bestemmelse er der for første gang skabt ens vilkår for elafregning i hele landet, hvor der tidligere var forskel mellem de tre forsyningsområder: Elsam, Elkraft og Østkraft. <br><h2>Varmens værdisætning</h2><br> Normalt vil det være en betingelse for en acceptabel driftsøkonomi, at varmen fra kraftvarmeproduktionen kan værdisættes. I den forbindelse er problemet, at varmen på kvægbrug og slagtesvinebesætninger normalt kun kan værdisættes ved opvarmning af stuehuset, hvilket ofte ikke udgør ret stort beløb - heller ikke selv om varmen er afgifts- og skattefri. I det følgende gennemgås de forskellige muligheder for at værdisætte varmen. <br><h2>Biogas til institutioner</h2><br> Den mest optimale driftsøkonomi med et gårdbiogasanlæg opnås i de tilfælde, hvor en anlægsejer kan sælge eller bruge sin biogasproduktion til kraftvarmeanvendelse på en institution med et stort afgiftsbelagt energiforbrug; eksempelvis høj- efter-, eller friskoler, plejehjem, folkeskoler, bofællesskaber mv. Institutioner med egen gylleproduktion er naturligvis de mest selvskrevne. Den bedre økonomi er både en følge af at en større del af varmen kan nyttiggøres (end normalt på gårdbiogasanlæg) og af at energiproduktionen erstatter dyrt el- og varmekøb. Flere anlæg af denne type er under opførelse eller planlægning - herunder nogle, der alene anvender biogassen til varmeproduktion. <br><h2>Biogas til fjernvarmeværker</h2><br> En anden mulighed for en forbedret økonomi i et gårdbiogasanlæg består i at levere energien til et nærliggende fjernvarmeværk. Det har nogle landmænd allerede øje for og flere anlæg er under planlægning. De stigende naturgaspriser har på det seneste også fået flere fjernvarmeværker til på eget initiativ at se sig om efter muligheden for supplerende biogasforsyning. Der er flere mulige modeller for samarbejde mellem ejeren af et gårdbiogasanlæg og et fjernvarmeværk: <br><h2>Økonomirapporter</h2><br> Økonomigruppen under den tidligere gårdbiogasgruppe har løbende foretaget analyser og afrapportering af driftsøkonomien for en del af gårdbiogasanlæggene. For enkeltes vedkommende tilbage fra 1988. <br><h2>Myndigheder Generelt</h2><br> Inden et gårdbiogasanlæg kan bygges skal ejeren eller leverandøren have projektet forelagt for flere myndigheder. I det følgende er der gjort forsøg på at beskrive, hvilke myndigheder der skal inddrages og med hvilken begrundelse. Sagsbehandlingen er ikke altid standadiseret, hvorfor der kan forekomme afvigelser fra nedenstående fremstilling. Alle anlægsprojekter skal forelægges for de myndigheder, der er omtalt i dette afsnit. <br><h2>Myndigheder Specielt</h2><br> Dette afsnit beskriver forhold, som kun vedrører enkelte anlæg fordi de på en eller anden måde har en særlig karakter. Dog er det et uafklaret om det første af nedenstående punkter: zonelovsbehandling i amtet, hører hjemme under det generelle afsnit eller her. Det skyldes at enkelte amter kræver zonelovsbehandling af alle anlæg, mens andre amter kun kræver det i særlige tilfælde. <br><h2>Biogasanlæg - skattemæssige forhold</h2><br> Der er store penge på spil, når det drejer sig om muligheder for afskrivning af investering i et biogasanlæg. Landmanden skal derfor i alle tilfælde inddrage sin økonomikonsulent for at få en nøje vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser, investeringen vil medføre. Der er først i disse år ved at dannes præcedens på området. Nedenstående er baseret på en afgørelse i Landsskatteretten fra 1996 <br><h2>Anlægsleverandører</h2><br> Nedenstående oversigt er udarbejdet af gårdbiogassekretariatet og vil løbende blive justeret i overensstemmelse med udviklingen. 1. Gosmer Biogas, v. smedemester Jens Pedersen, Gosmer Smede- og maskinforretning, 8300 Odder, tlf: 86554024 <a href="http://www.gosmer-biogas.dk">www.gosmer-biogas.dk</a> Jens Pedersen har tre anlæg i drift, i 'Driftsstatus' betegnet Enggården, Houmarken og Korinth Landbrugsskole. Han forventer ikke at anlægget standardiseres i bestemte størrelser, men at de 'skræddersys' fra gang til gang i overensstemmelse med lokale forhold og ud fra samme grundkoncept. Ved større landbrug er ideen at lave to stk mindre anlæg fremfor et større. 2. BIO-Energisystem A/S Jørgen Thomsen, Allan Flarup, Anders Bundgaard, Rørholtvej 86, 9370 Hals. Tlf. 9825 4444 E-mail: JT@bioenergisystem.dk 3. Lundsby Bioenergi A/S Erik Lundsby Andersen, Nørrevangen 18, 9631 Gedsted, tlf: 98645700 E-mail: lundsby@industri.dk <a href="http://www.lundsby.dk">www.lundsby.dk</a> BIO-Energisystem A/S og Lundsby Bioenergi har sammen leveret tre anlæg i drift; i 'Driftsstatus' betegnet Risgård, Sjørup Svinefarm og Fårborggård. Det er gårdbiogasanlæg bestående af gastæt overdækket gylletank med reaktortank af betonringe placeret i gylletanken og med mesofil afgasningstemperatur i reaktortanken. Anlægget leveres med teknikcontainer med gaskedel og kraftvarmeanlæg. Virksomhederne har senere aftalt at arbejde hver for sig. Siden har de to firmaer leveret henholdsvis tre og fem anlæg. 4. Dansk Biogas A/S v. George Aboagye-Mathiesen, Jegstrupvej 36, 8361 Hasselager Tlf: 87386500. Fax: 87380555. E-mail: post@dkbiogas.com <a href="http://www.dkbiogas.com">www.dkbiogas.com</a> Leverandøren har adskillige anlæg i drift. 5. Bioscan A/S, Tagtækkervej 5, 5230 Odense M, tlf: 66157071, Fax: 66157771. E-mail: bioscan@bioscan.dk <a href="httpp://www.biogas.dk">www.biogas.dk</a> Leverandøren har to anlæg i drift på Fyn. 6. Green Farm Energy A/S Torben Bonde, Over Hadstensvej 84, 8370 Hadsten. Tlf. 7025 2755. E-mail: GFE@greenfarmenergy.dk <a href="http://www.greenfarmenergy.dk">www.greenfarmenergy.dk</a> Har i august 2002 igangsat anlæg på Over Løjstrup ved Hadsten. Der tilføres både gylle og fastmøg. 7. DDH Contracters Hedeselskabet v. Henrik Laursen Klostermarken 12 8800 Viborg Tlf. 87 28 10 00 HVL@circuit.dk <a href="http://www.hedeselskabet.dk">www.hedeselskabet.dk</a> To anlæg i drift: et i Vendsyssel og et i Østjylland. <br><h2>Gårdbiogassens historie</h2><br> Den såkaldte energikrise i begyndelsen af 70'erne blev inspiration til en række eksperimenter med mindre biogasanlæg, ganske som det var tilfældet med solfangere og vindmøller. <br><h2>Litteratur og links</h2><br> Focus på Biogas. Introduktionspjece til biogasområdet, udgivet af Informationssekretariatet for Vedvarende Energi. Seneste udgave fra 1996. Rekvireres hos EnergiOplysningen, tlf. 7021 8010. Biogasanlæg i Danmark. Udgivet af Brandbjerg Højskole, 2. udg. 1980. Vigtigt bidrag til den tidlige biogashistorie. Vedvarende Energi & Miljø: Tidsskrift udgivet af Samvirkende Energi og Miljøkontorer og Organisationen for Vedvarende Energi, Tlf. 86760444. Specielt tidlige numre indeholder mange artikler om biogas. <a href="http://www.vedvarendeenergi.dk">www.vedvarendeenergi.dk</a> Dansk BioEnergi: Udgivet af BioPress, Tlf. 86173407. Indeholder driftsdata fra fællesanlæg samt artikler om biogas. Særnummer om biogas er udgivet juni 1999. Pjecen "Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug", udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, v/ Thorkild Birkmose udgivet maj 2000. En tilsvarende pjece om fællesanlæg er udgivet februar 2000. Økonomien i Gårdbiogasanlæg: Delrapport nr. 1 (1994) Delrapport nr. 2 (1995) Delrapport nr. 3 (1997) Delrapport nr. 4 (1998) Tilsendes ved henvendelse til: Kurt Hjort-Gregersen, tlf. 6550 4167 Brancheforeningen for Biogas <a href="http:www.biogasbranchen.dk">www.biogasbranchen.dk</a> Generel information om biogas i Danmark: <a href="http://www.biogasdk.dk">www.biogasdk.dk</a><br> <p><a href="http://www.biogasinfo.org/energy02/html/biogas_dk_fr.html">Biogas i Danmark</a></p> <p><a href="http://www.biogasinfo.org/energy02/html/biogas_uk_fr.html">Biogas in english</a></p> <p><a href="http://www.biogasinfo.org/energy02/html/losseplads_fr.html">lodsepladsgas</a></p> <p><a href="http://www.biogasinfo.org/energy02/html/landfill_fr.html">landfill gas</a></p> <p><a href="http://www.biogasinfo.org/energy02/html/kontor_fr.html">Om energikontoret</a></p> <p><a href="http://www.biogasinfo.org/energy02/html/farm_fr.html">farm scale biogas </a></p>